Lige som jeg var ved at have skudt alt negativt ud af hovedet logger jeg på girltalk.dk og ser at jeg har fået nogle breve, og et var om jeg ville være med i et talkshow hvor en af dem der er med til at planlægge det fortæller mig at de vil snakke om voldtægt osv. det er egentlig bare nemmere at skrive brevet ind her så:
Kære Fire.
Jeg skriver til dig, fordi jeg har læst en debattråd, du har lavet, hvor du fortæller om din voldtægt. Jeg synes, det er fantastisk, at du står frem og får bearbejdet oplevelsen. Det er vigtigt både for dig selv og for andre, der måske står i samme situation.
Jeg arbejder som researcher på et talkshow, og vi er for tiden i gang med at planlægge et program, der skal handle om netop voldtægt. I den forbindelse vil jeg naturligvis rigtig gerne snakke med dig og høre hele din historie.
Programmet skal være med til forhåbentlig at bryde tabuet omkring voldtægt og overgreb mod kvinder. Vi vil sætte fokus på den skyld og skam, mange oplever efterfølgende, på den ringe straframme for manden og ikke mindst på de konsekvenser en sådan oplevelser har for både pigen og hendes nærmeste.
Du er meget velkommen til at kontakte mig - i første omgang selvfølgelig helt uforpligtende. Du kan skrive til mig herinde eller på min arbejdsmail.
Jeg håber at høre fra dig.
Kærlig hilsen,
Sofie
Jeg sidder og tænker over det nu, og mest af alt ryster min krop og jeg har det lige så dårligt som jeg havde det en tid efter, det er jo ikke fordi jeg ikke vil være med til at bryde tabuet som hun forklarer. Men det er bare svært for mig som person at skulle stille mig op og forklare det, jeg har følelsen af at jeg ville blive til grin.
Først troede jeg faktisk at det var en joke, hvilket det selvfølgelig stadig godt kan være men jeg sad og googlede hendes navn (jeg har taget alle personlige oplysninger ud af brevet her) og fandt hendes facebook hvor der stod hvor hun arbejdede osv. Og der stod at det var talkshowet Qtv. og det har jeg bare ikke rigtig modet til...
onsdag den 10. august 2011
tirsdag den 9. august 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)